Il contenuto di questa pagina richiede una nuova versione di Adobe Flash Player.

Scarica Adobe Flash Player

 
Højde:
571 OHO
Afstand fra Palermo:
km 85
Rådhus:
Via Municipio, 6
Tel. 8302152
Web:
Link til byens hjemmeside
Kontakt via e-mail
 
Venite a trovarci
Historie
I anden halvdel af det 15. århundrede flygtede mange mennesker fra Albanien på grund af den tyrkiske invasion, og en gruppe af disse flygtninge slog sig ned i Contessa, som dengang blot var en klynge huse. Contessa tilhører stadigvæk det lille albanske samfund, som på Sicilien tæller fire landsbyer, hvor der stadig tales og folk. Byen bærer stadig præg af denne indvandring på trods af de mange år som er gået siden da, og den hører med til den lille gruppe byer (fire) på Sicilien, hvor man stadig taler albanesisk (arbëreshë – helt uforståeligt for italienere) og følger de græskkatolske traditionerne fra deres gamle hjemland skikke. Kommer man Contessa Entellina i påsken har man mulighed for at overvære de gamle byzantinske ceremonier: en enestående oplevelse.
I 1875 tog Contessa også navnet “Entellina”, til ære for den nærliggende gamle by Entella, beboet siden det 13. århundrede f. Kr.

Besøg
Domkirken er tilegnet Skt Nikolas, og blev bygget i det 16. århundrede. Den er opdelt i tre skibe, og ved alteret står et klassisk byzantinsk ikonostas.
I Santa Maria delle Grazie delle Favare kirken, helliget den latinske liturgi, opbevares den kostbare “vara” (en slags hellig båre) med en statue af den hellige Maria delle Favare fra det sekstende Årh. Vi anbefaler et besøg den 8. September, den dag, som er helliget Madonna delle Favare.

I omegnen
Ikke så langt fra landsbyen ligger bjerget, hvor Entella lå. Det var en by, som engang var kendt for sine “dekreter”, bronze plader fra det 4. århundrede f. Kr , hvorpå regler for dagligt samliv stod nedskrevet. Det er et af de smukkeste arkæologiske områder, man kan tænke sig med en storslået udsigt ud over Belice dalen. Det er endnu ikke særlig kendt, og der foretages stadig udgravninger. Der er rester af byer fra det 8. århundrede f. Kr. indtil Middelalderen og et enestående gravsted (Takima), hvor et rigt udstyr af alabastvaser til duftende salver blev fundet. De er nu udstillet på det lokale museum “Antiquarium”

Santa Maria del Bosco Klosteret blev bygget mellem 1592 og 1646, og ligger i dag i det grønne naturreservat “Monte Genoardo e Santa Maria del Bosco”, en lille oase, hvor sceneriet minder én om Andersens eventyr. Bemærkelsesværdige er især kirkens facade og klokketårnet.

For den som ynder huleforskning, kan man arrangere et besøg i Entella Grotten, som er totalt fredet på grund af sine smukke stalaktitter og stalagmitter (information: tel. 347 4322207).

Museet
Et Antiquarium i via I Maggio gemmer nogle arkæologiske fund fra gamle Entella (tel. 091 8355556).

Byfester
Påskeugen: Påskeliturgierne starter allerede om fredagen før Palmesøndag, med de unge mennesker som efter solnedgang synger den gamle salme Lazeri på arbëreshë i byens gader. Skærtorsdag foretages den traditionelle afvaskning af de fattiges fødder i kirken og Langfredag våger de troende over den døde Kristus til langt ud på natten. Det er en rørende ceremoni, med gamle salmer og traditionel musik spillet af de gamle instrumenter coke og cikarra. Lørdag kl. 12 begynder kirkeklokkerne endnu en gang at kime, som tegn på at man om få timer vil kunne råbe Christos Anesti! Kristus er opstanden! Påskesøndag finder den græsk-katolske messe sted... og dernæst kan man fejre foråret - med Contessas dejlige mad.

Den 8. September: troende fra begge kirker – den romerske og græskkatolske – mødes for at fejre Madonna delle Favare med et højtidelig optog. Jomfru Marias statue bliver bragt rundt i hele landsbyen det meste af dagen, med et følge af byens betydningsfulde personer og et blæseorkester.

Lokal vin og mad
I dette område produceres Contessa Entellina DOC vinen, lavet af druerne Ansonica (hvidvine), Calabrese og Syrah (røde og rosé vine). Der er flere vinkældre, hvor det er muligt at prøvesmage og købe denne vin.